FCN U/19 vandt over FC Midtjylland

Kategorier


Emiliano Marcondes bragte FCN U/19 i front mod FC Midtjylland i lørdags. (Foto: Boesenfoto.dk)

U/19 vandt over FCM men U/17 tabte til ulvene

Begge FC Nordsjællands U/19 landsholdsspillere, Emiliano Marcondes og Johannes Ritter, scorede mod FCM

U/19 Ligaen: FCN-FCM 2-0 (1-0) FC Nordsjællands spillere var tændte og klar fra start. Det var tydeligt, at de gene ville revanchere sig fra sidste hjemmekamp, og de satte sig helt på kampen både defensivt og offensivt i den første halve time. Det gav også tre gode målchancer i starten, men de blev desværre misbrugt, og så mistede tigrene lidt af grebet. Der kom en periode med for meget tju bang fodbold, inden det kort før pausen endelig lykkedes FCN at få scoret. Målet i det 42. minut blev scoret af Emiliano Marcondes på oplæg fra Simon Lund. Efter pausen havde FCN igen kontrol over kampen, men som afslutningen nærmede sig, måtte de gæstende ulve satse noget mere, og det udnyttede tigrene til at lukke kampen med målet til 2-0 ti minutter før tid. Johannes Ritter scorede på oplæg fra Rasmus Johansson. . Jeg kan kun være tilfreds med indsatsen. Der var mange gode momenter, og i lange perioder har vi kontrollen over kampen og spillede, som vi gerne vil, siger U/19 cheftræner Peter Feher. U/17 Ligaen: FCN-FCM 1-4 (0-3) FCN fik en rigtig skidt start i U/17 kampen, hvor de gæstende ulve gik til biddet med det samme og bragte sig foran 2-0 i løbet af kun otte minutter. Selv om tigrene på forhånd havde snakket om det, var de slet ikke parat til at modstå den fart og power, det midtjyske tophold mødte frem med i Farum Park. FC Nordsjællands spil blev i hele 1. halvleg for stresset af den energi, FCM mødte frem med, og tigrene formåede ikke at spille sig ud af presset. Det blev også 3-0 til gæsterne inden pausen. Fra 2. halvlegs start fik FCN bedre fat og kom med i kampen. Det gav også hurtigt bonus i form af en reducering ved Jakob Johansson på et rigtigt godt gennemspillet angreb, som FCN trods gæsternes styrke fik produceret en del af. Glæden varede dog kun kort, for to minutter senere øgede FCM til 4-1, og så var håbet om at skabe spænding knust. – FCM topper rækken og er et stærkt hold, men selv om det ikke er en skam at tabe til en bedre mostander, var måden ikke så sjov. Vi skal arbejde med mere hårdhed i vores spil, og vi skal nok komme stærkt igen. Der er både masser af opportunisme og kvalitet i truppen, siger U/17 cheftræner Kasper Kurland. Både U/19 og U/17 skal spille på udebane mod Vejle på lørdag.