FCN har tre spillere på U/19 landsholdet

Kategorier


Mikkel Jensen – her i aktion på Superligaholdet mod OB – er én af de tre FCN-spillere på U/19 landsholdet. (Foto: Boesenfoto.dk)

FCN har tre spillere på U/19 landsholdet

Emiliano Marcondes, Mikkel Jensen og Johannes Ritter skal alle med til EM kvalifikationsrunden i Israel fra 4. til 14. oktober

FC Nordsjællands U/19 Ligamandsbab spiller i dag fredag kl. 18 hjemme i Farum Park mod FCK, og det bliver en stjerneparade af unge talenter, idet både FC Nordsjælland og FCK har tre spillere på U/19 landsholdet. U/19 landstræner Bent Arensøe Christensen skal fra 4. til 14. oktober afsted til Israel til EM-kvalifikationsrunde, og i sin udvalgte trup har han de tre FCN-spillere Emiliano Marcondes, Mikkel Jensen og Johannes Ritter. Emiliano Marcondes imponerede med tre flotte scoringer i Danmarks seneste U/19 landskamp, og to af dem var på oplæg fra Johannes Ritter. Vil man se de unge talenter i aktion inden landsholdsturen gælder det om at sætte kurs mod Farum Park til kampen mod FCK i aften kl. 18. Der er fri entre til Ligakampen, og boderne under A-tribunen er naturligvis åbne.