Billetinfo: Familieafsnit på langsiden til BIF-kamp

Kategorier

Billetinfo: Familieafsnit på langsiden til BIF-kamp

Mandag møder FC Nordsjælland Randers FC i Farum Park og allerede søndagen efter er der igen hjemmekamp: Denne gang mod Brøndby IF

Grundet traditionel stor efterspørgsel er det besluttet, at reservere langsideafsnittet (C1) nærmest B-tribunen til familieafsnit for udebanefans. Foreløbig er der tildelt 250 langsidepladser til gæstefans, og det vurderes løbende, om afsnittet kan og skal udvides. Er du fan af Brøndby IF og ønsker du at være sikker på en plads i familieafsnittet, kan du hjælpe os og dine medfans ved at købe billet online hurtigst muligt. Tidligt billetsalg vil sikre, at vi kan tilpasse afsnittet efter aktuelt behov. Alle tilskuere i Brøndby-trøjer eller med Brøndby-merchandise vil blive henvist til udebaneafsnittet på B-tribunen eller familieafsnittet på C-langsiden. Ved køb online er billetpriserne: 125,- for voksne og 50,- for børn. Uanset hvor i Farum Park, du helst vil sidde eller stå. Køber du i døren er prisen ved personlig betjening 145,- og 70,- for alle kampe. KØB DINE BILLETTER HER!