Aabech: Har savnet banen og drengene

Kategorier

Aabech: Har savnet banen og drengene

En skade i anklen har holdt Kim Aabech på sidelinjen i godt fem uger, men fredag trænede han fuldt ud med resten af truppen.

– Det var til den første kamp mod Elfsborg, træningen dagen inden, der vrikker jeg om på foden og får en ret kraftig forstuvning. Vi troede faktisk i første omgang, at den var brækket. Jeg kan ikke den præcise beskrivelse af det, men det var rimelig alvorligt, og det har så holdt mig ude i fem uger nu, fortæller Kim Aabech, som måske snart kan se frem til spilletid i Superligaen igen. – Jeg har savnet banen og drengene, så det er dejligt at kunne være tilbage igen, så må vi se, hvor lang tid der går, før jeg kan være med omkring kampene, siger Aabech. FC Nordsjælland spiller søndag kl.14.00 i Haderslev mod SønderjyskE og igen hjemme i Farum Park den 30. september.