Værd at vide før kampen mod FC Vestsjælland

Kategorier


FCN-fansene kan søndag hylde anfører Nicolai Stokholm, der har rundet 150 kampe med tigeren på brystet.

Værd at vide før kampen mod FC Vestsjælland

FC Nordsjælland spiller søndag kl. 11.00 hjemme i Farum Park mod FC Vestsjælland, og her er lidt statistiske vinkler på det Superligaopgør

VIDSTE DU AT… …FCN-anfører Nicolai Stokholm har rundet 150 kampe med tigeren på brystet, og Stokholm vil umiddelbart før kampen mod FC Vestsjælland blive hyldet sammen med midterforsvarer Ivan Runje, der har rundet 50 kampe for FC Nordsjælland. …FC Vestsjælland har spillet uafgjort i alle sine tre hidtidige udekampe i Superligaen. FCV debuterede med 1-1 i Brøndby, spillede derefter 0-0 i Haderslev mod SønderjyskE, og senest blev det 1-1 mod FCK i Parken. Det er altså et hold med stor selvtillid, der i dag gæster Farum Park. …FC Nordsjælland nu har scoret i 16. hjemmekampe i træk i Superligaen og forbedrer klubrekorden for hver kamp, hvor FCN scorer. Af alle disse Superligakampe har FCN kun tabt én. …Dennis Sørensen, der nu er delt topscorer for FC Vestsjælland med to mål i seks kampe, tilbage i tiden fra år 2000 til 2004 spillede 116 kampe og scorede 5 mål for Farum BK/FC Nordsjælland. Dennis Sørensen var således både med til at sikre oprykningen i 2002 og med til at sikre bronzemedaljer i 2003, inden han i januar 2004 skiftede til FCM og et par år senere videre til tyske Energie Cottbus, hvorfra FC Vestsjællland har hentet den nu 32-årige offensiv-spiller retur til Superligaen. …det var Superligahistoriens næstyngste startopstilling, FCN stillede til udekampen mod OB i sidste runde. De unge tigre havde en gennemsnitalder på 21 år og 295 dage, og det er den yngste start 11’er, FCN nogensinde har stillet. Og i Superligaregi kun undergået én gang af FC Midtjylland ved en kamp mod AGF i 2010 med en gennemsnitsalder på 21 år og 254 dage.  …FC Vestsjællands træner Ove Pedersen i fredags blev 59 år og er Superligaens næstældste træner, kun Ove Christensen i Viborg er ældre. Ove P. har masser af Superligarutine fra klubberne FC Midtjylland, AGF og Esbjerg. Læs mere om alt det i kampprogrammet.
Har du endnu ikke sikret billet til kampen, kan du gøre det HER!