Værd at vide før dagens kamp mod FCK

Kategorier


Martin Vingaard – her udfordrende mod Viborg – skal i dag møde sine tidligere klubkammerater. (Foto: Boesenfoto.dk)

Værd at vide før dagens kamp mod FCK

FC Nordsjælland spiller i dag søndag kl. 19.00 hjemme i Farum Park mod FCK, og her er lidt statistiske vinkler på det Superligaopgør

VIDSTE DU AT… …FC Nordsjælland og FCK har mødt hinanden 33 gange i Superligaen. Det er kun blevet til 5 sejre til FCN, 4 uafgjorte kampe, mens de københavnske løver har vundet hele 24 gange. 4 af FC Nordsjællands 5 sejre er dog hentet i de seneste fire sæsoner. …FC Københavns seneste sejr i Superligaen var mod netop FCN her i Farum Park 15. april i sidste sæsons 27. spillerunde. Her vandt FCK 3-2 efter føring på 2-1 til FC Nordsjælland ved pausen på mål af Patrick Mtiliga og Morten Nordstrand. …to af FC Nordsjællands nye spillere til denne sæson kommer fra FCK. Både Michael Jakobsen og Martin Vingaard var i FCK-truppen ved de to klubbers sidste møde i Farum Park i april. …anfører Nicolai Stokholm er den eneste, der har scoret for FC Nordsjælland i denne sæson. Han scorede til den lynhurtige føring i sidste hjemmekamp mod Viborg og reducerede på straffespark i sidste Superligakamp ude mod AGF. Desværre brændte Stokholm straffesparket mod FC Zenit onsdag aften. …det kun er hændt én gang før i Superligaens historie, at en forsvarende mester havde nul point efter tre runder. Det var Herfølge i sæsonen 2000/01, og Herfølge endte med at rykke ned. …ingen hold i Superligaens historie er sluttet i top 6 efter at have indledt sæsonen med 3 nederlag. Men har man bare et enkelt point efter 3 kampe, ser det ifølge statistikken helt anderledes ud. Det viste FCN i forrige sæson, hvor tigrene ligesom nu kun havde ét point efter tre spillerunder men sluttede sæsonen som danske mestre. Køb din billet til aftenens brag i Farum Park online på fcn.dk HER