Truppen klar til AGF-kampen

Kategorier


Cheftræneren vil have en sejr nu – foto: Rie Neuchs

Truppen klar til AGF-kampen

– Vi mangler at synge sejrssangen, siger Kasper Hjulmand forud for lørdagens kamp i Århus mod AGF.

FC Nordsjælland trænede fredag formiddag sidste gang inden at holdet skal i aktion i det jyske i forsøget på at hente tre point på kontoen. FCN har ikke fået den bedste start på Superligaen med kun et point, og derfor er der stor revanche lyst i truppen i forsøget på at vinde igen. – Vi følte vi lavede en okay præstation i tirsdags mod Zenit, men fik ikke så meget ud af det, og nu det er på tide at vi får noget ud af det stykke arbejde vi laver. Jeg må sige, at vi møder en rigtig god modstander, god trup som er godt organiseret. Det er altid svært at spille mod AGF i Århus. – For vores side af drejer det sig om at vinde og vi skal derover for at hente tre point, det kræver hårdt arbejde og tålmodighed, men vi er mega sultne efter vi kun har fået et point i de to første kampe. Vi mangler at synge sejrssangen, og vi håber på at det er i morgen at vi får den sejr, fortæller Kasper Hjulmand, AGF skal tilbage til 2011 for at finde deres sidste sejr over FC Nordsjælland, det var 1-0 i Århus, sidenhen har FCN vundet 4 af de sidste 5 opgør. Specielt i to af opgørerne har Søren Christensen trådt i karakter, den ene gang med et hattrick og den anden gang med to mål. Måske Søren C. igen kan finde netmaskerne, for han er nemlig tilbage i truppen til kampen mod AGF. Uffe Bech, Kasper Lorentzen, Lasse Petry, Andreas Laudrup og Oguzhan ‘OG’ Aynaoglu sidder alle ude med mindre skader eller i gang med et genoptræningsforløb. Truppen til kampen mod AGF i Århus, lørdag den 3.august kl.17.00:

1. Jesper Hansen
35. Martin Hansen
28. David Jensen
2. Michael Jakobsen
5. Anders Christiansen
7. Nicolai Stokholm
8. Patrick Mtiliga
9. Kim Aabech
10. Martin Vingaard
11. Morten Nordstrand
15. Jens Stryger Larsen
17. Søren Christensen
21. Ivan Runje
23. Mario Ticinovic
25. Bassel Jradi
27. Pascal Gregor
29. Andreas Maxsø
30. Nicolai Johannesen
34. Emiliano Marcondes
37. Oliver Thychosen