Stryger: Vi tror på et lille mirakel

Kategorier

Stryger: Vi tror på et lille mirakel

FC Nordsjælland trænede tirsdag aften på Petrovsky stadion inden det onsdag kl.18.00 går løs i mod FC Zenit St. Petersburg.

Det første opgør i Farum sluttede 1-0 til russerne, og det gør selvfølgelig muligheden for at avancere videre til næste runde meget svær. Men optimismen bobler i FC Nordsjælland-truppen efter det første opgør. – Der er en stor portion optimisme inden kamp, fordi vi spillede en okay kamp, da vi mødte dem i Farum. Vi spillede lige op med dem og efter den kamp tror vi på, at vi kan levere et lille mirakel, fortæller Jens Stryger Larsen. Stryger Larsen har fået en god start på sin tid i FC Nordsjælland, og krydrede den gode start med at blive udtaget til det danske landshold. – Det er selvfølgelig super fedt, og noget som jeg glæder mig rigtig meget til. At blive en bedre fodboldspiller, at spille store europæiske kampe og prøve kræfter med landsholdet er nogle af mine målsætninger med at være her, siger Stryger. Se interviewet ovenfor for at høre mere fra Stryger før opgøret mod FC Zenit.