Spillerne takker for opbakningen i Elfsborg

Kategorier

Spillerne takker for opbakningen i Elfsborg

FC Nordsjælland spillede torsdag aften 1-1 mod svenske IF Elfsborg, og rigtig mange FCN-fans havde taget turen til det svenske for at bakke op omkring deres klub.

Anfører Nicolai Stokholm: – Vi glæder os altid over når der kommer fans med på udebane ture, det er vigtigt for os spillere og det er vigtigt for klubben også, at I støtter os. Det er absolut positivt og dejligt, at så mange havde taget vejen til Borås, siger Stokholm og forklarer lidt om hvor vigtigt det er med opbakningen. – Det er noget vi sætter pris på, og vi kan mærke det når der er god opbakning, så ros herfra til fansene. Det er sindsygt fedt, at man i de svære tider i løbet af en kamp kan høre dem, det giver lidt ekstra for os spillere nede på banen, fortæller Stokholm som nu virkelig håber på at se så mange som muligt til kampen på torsdag, hvor FC Nordsjælland kan spille sig i europæisk gruppespil. – Nu håber vi på at vi kan spille os videre til gruppespillet, men vi får virkelig brug for en god opbakning. Så vi håber at alle fans af FC Nordsjælland får hivet familien og venner med på stadion, så vi sammen kan kvalificere os til gruppespillet, slutter anføreren. Du kan læse mere om billetinfo til kampen mod Elfsborg HER.