Opfordring fra Borgmesteren

Kategorier


Alle mand på stadion – foto: Rie Neuchs

Opfordring fra Borgmesteren

Ole Bondo Christensen håber på at se mange Furesø-borgere i Farum Park på torsdag til FC Nordsjællands UEFA Europa League Playoff kamp mod IF Elfsborg.

Allerede nu er der godt gang i billetsalget, og FC Nordsjælland og Furesø kommune håber på at se så mange fans på stadion som overhovedet muligt, så der sammen kan skabes den perfekte stemning. – På torsdag den 29. august 2013 vil FC Nordsjælland spille en vigtig fodboldkamp mod de svenske mestre IF Elfsborg. Det er en rigtig stor begivenhed i Furesø Kommune, som hele kommunen bør bakke op omkring. Et godt resultat i kampen på torsdag vil nemlig betyde, at vi  i efteråret for første gang nogensinde vil kunne opleve kampe i et europæiske gruppespil i Farum Park. FC Nordsjælland kan med en samlet sejr trække hold som Michael Laudrups Swansea, Stuttgart, Tottenham, Valencia og andre af de klubber, der med stjernespillere har deres dagligdag i de største europæiske ligaer, fortæller Borgmesteren. FC Nordsjælland kan med en samlet sejr spillet sig i gruppespillet, og dermed vil der være mange spændende kampe i Farum Park i efteråret. – Et gruppespil vil ud over nogle store oplevelser give mulighed for positiv omtale af Furesø Kommune.  Jeg håber, at så mange borgere som muligt vil møde op og bakke vores lokale fodboldhold op, så vores lokale hold kan få den ekstra medvind et stort hjemmepublikum giver. Det vil være en stor gevinst for hele kommunen, og jeg vil i hvert fald selv være til stede og bakke vores hold op. Hvis ikke du har billet til kampen, så kan du købe den HER.

Hvis du har et FSN-kort, så skal du gøre brug af dette HER.