Jesper Hansen solgt til Evian

Kategorier


Jesper Hansen modtager her det Gyldne Bur, som bevis på sæsonens bedste målmand i Superligaen – foto: Boesenfoto.dk

Jesper Hansen solgt til Evian TG

FC Nordsjælland, franske Evian TG og Jesper Hansen er blevet enige om en transfer der sender den danske landsholdsmålmand til Frankrig med øjeblikkelig virkning.

Jesper Hansen har været en del af FC Nordsjællands Superliga-trup i mere end ti år, og har været en medvirkende årsag til de flotte resultater som klubben har opnået igennem længere tid, men nu skifter den Jesper Hansen altså Superligaen ud med den franske Ligue 1. Målmanden er lige nu i Polen med det danske landshold, som er i gang med at forberede sig til træningskampen mod de polske værter. Jesper Hansen nåede at spille 179 kampe i alt for FC Nordsjælland, og vinde to pokaltitler og et dansk mesterskab. FC Nordsjælland ønsker Jesper Hansen held og lykke i fremtiden. Fcn.dk følger senere i aften op med kommentarer.