FSN ungdomskortene klar til brug i Farum Park

Kategorier

FSN ungdomskortene klar til brug i Farum Park

De mange ungdomsmedlemmer i FC Nordsjællands samarbejdsklubber får nu de nye Ungdomskort, der giver fri adgang til de store fodboldoplevelser i Farum Park

Sommerferien er ved at være slut. Børnene er startet i skolen og i alle FC Nordsjællands 66 samarbejdsklubber er man nu klar til en spændende efterårssæson. Som ungdomsmedlem i en samarbejdsklub har man fri adgang i Farum Park til de store oplevelser i Superligaen, og FCN er i fuld gang med uddelingen af Ungdomskortene rundt i alle klubberne i Fodbold Samarbejde Nordsjælland (FSN). Mange af klubberne i regionen får besøg af FSN-medarbejdere, der vil hjælpe ungdomsmedlemmerne med at registrere de nye Ungdomskort ved udleveringen. U-kortene skal være registreret for at gælde til bookning af billet til kampene i Farum Park. Ungdomsmedlemmerne i FSN-klubberne har således fri adgang til Superligakampe, undtaget kampene mod FCK og Brøndby, hvis de benytter kortet til at booke billet senest 48 timer før kampstart. Med det tætte kampprogram, FCN har i efteråret, er der travlhed med uddeling af de nye kort. FSN-medarbejdere har allerede været ude i en del klubber, og i næste uge kan følgende vente besøg fra FC Nordsjælland:
Mandag 19. august:
Skovshoved
Tirsdag 20. august:
Frederikssund, Slangerup, Måløv og Værløse
Onsdag 21. august:
Ramløse, Ganløse og Jægersborg. Hvis der er spørgsmål, eller man endnu ikke har hørt noget om det nye Ungdomskort, så kontakt din træner eller send en mail til billetter@fcn.dk Sådan henter du din billet via dit FSN Ungdomskort: Klik ind på: billetter.fcn.dk/dk 1 Indtast dit brugernavn (stregkodenr.) og adgangskode
2 Hent billetter
– følg derefter vejledningen som beskrevet på skærmen
Under menupunktet ”forsendelse” skal du markere ”FSN kort” for at aktivere dit kort, så du kan benytte det ved indgangen til Farum Park.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp så kontakt billetter@fcn.dk