FCN sagde farvel til Europa

Kategorier


Kun Patrick Mtiliga kunne med sine hurtige fødder bringe Elfsborgs forsvar ud af balance. (Foto: Boesenfoto.dk)

FCN sagde farvel til Europa

Efter en meget skuffende kamp måtte FC Nordsjælland se sig slået 1-0 i Farum Park af de svenske mestre fra IF Elfsborg

Det er slut for FC Nordsjælland i Europa for denne gang. Chancen for at komme med i det eftertragtede Europa League gruppespil røg sig en tur med nederlaget på 0-1 til IF Elfsborg i Farum Park. Efter 1-1 i den omvendte kamp i Borås vinder de svenske mestre sammenlagt 2-1 på det mål, som den tidligere FCN-angriber Mikkel Beckmann headede i nettet tyve minutter før tid i aftenens kamp på tigrenes hjemmebane. Det blev en helt igennem dårlig oplevelse for FCN, der aldrig fik glid over angrebsspillet og derfor heller ikke producerede tilstrækkeligt med målchancer. Det var en rigtig offday over hele linjen, og det betyder altså farvel til drømmen om at spille europæisk gruppespil for andet år i træk. FCN kom egentlig fornuftigt igang med kampen og havde fuld kontrol over begivenhederne i hele 1. halvleg, men det blev kun til halve chancer og slet ingen skarphed i afslutningerne. Jens Stryger Larsen fik to muligheder, men først skød han over mål fra en lidt spids vinkel og på den anden chance blev skuddet drejet uden om mål af en forsvarer. Elfsborg havde kun et reelt forsøg ved Niklas Hult, men her var Martin Hansen vaks og parerede. Kort før pausen havde Nicolai Stokholm et godt langskud, men generelt forsømte FCN at få angrebene sfaluttet med skud på mål. Fra 2. halvlegs start var det ren stillingskrig, og efterhånden som tiden gik, spillede hjemmeholdet mere og mere forkrampet. Svenskerne blev mere aggressivie og tigrene for bange for at lave en afgørende fejl. Det forkrampede spil lukrerede Elfsborg på i det 71. minut, da den tidligere FCN-angriber Mikkel Beckmann kom først på et indlæg og headede i nettet til 1-0. Så måtte FCN kaste alle hæmninger over bord, men kun når Patrick Mtiliga tog sine ryk langs venstrekanten skete der noget. Og selv de bedste indlæg fik det hårdt fightende svenske forsvar hver gang lige akkurat drejet væk, før der kom en FCN-fod på bolden. Den eneste store chance for den så vigtige udligning kom i det 78. minut, da Nicolai Stokholm fyrede et langskud af, som målmand Kevin Stuhr-Ellegaard gav ripost på lige ud til indskiftede Kristian Lindberg, der dog slet ikke fik ram på bolden foran det tomme mål. Og så blev de resterende nminutter en håbløs kamp mod uret og det pinefulde nederlag.

Europa League, Play off til gruppespillet, 29. august

FCN-IF Elfsborg 0-1 (0-0)
Mål:
71. minut: 0-1 Mikkel Beckmann
Dommer: Felix Zwayer, Tyskland
Tilskuere: 4.621
Advarsler: Patrick Mtiliga, Nicolai Stokholm, Anders “AC” Christiansen, Martin Vingaard og Mario Ticinovic, FCN. samt Anders Svensson, James Keane og Mikkel Beckmann, Elfsborg. 
Nordsjællands startopstilling og indskiftninger:
35 Martin Hansen
2 Michael Jakobsen
5 Anders “AC” Christiansen
6 Lasse Petry (ind i 82. minut 31 Mikkel Jensen)
7 Nicolai Stokholm 
8 Patrick Mtiliga
10 Martin Vingaard (ind i 82. minut 25 Bassel Jradi)
11 Morten Nordstrand
15 Jens Stryger Larsen (ind i 60. minut 26 Kristian Lindberg)
21 Ivan Runje
23 Mario Ticinovic
På bænken uden at komme ind:
28 David Jensen
4 Conor O’Brien
27 Pascal Gregor
34 Emiliano Marcondes