Vingaard-scoring i debut

Kategorier


Dagens startopstilling mod Lech Poznan – foto: fcn.dk

Vingaard-scoring i debut

FC Nordsjælland spillede tirsdag aften mod Lech Poznan, det blev desværre ikke til en sejr.

Nyerhvervelsen Martin Vingaard fik sat sit aftryk på kampen med en scoring i 2.halvleg, det var dog ikke nok, da FC Nordsjælland måtte se sig slået med 4-1 mod sidste sæsons nummer to i den polske liga. FC Nordsjælland blev straffet for mange gange i omstillingerne, hvor polakkerne var stærke, og ikke missede mange af de chancer de fik. Første Lech Poznan scoring faldt efter 17 minutter, hvor FCN mistede bolden midt på banen og det gav en friløber, som iskoldt blev udnyttet med en afslutning fladt i Martin Hansens venstre side. I det 28 minut scorede Poznan til 2-0, en aflevering fra baglinjen inde foran mål blev sat sikkert ind, og FCN måtte gå til pause bagud 2-0. Anden halvleg kom FC Nordsjælland bedre med, og Martin Vingaard scorede sit første mål for FCN. Vingaard fik en retur fra forsvaret, på kanten af feltet, som han fladt og hårdt sparkede i mål uden chance for målmanden. Bare fem minutter senere var FCN tæt på da Hakan Redzep havde et langskud ude foran feltet som ramte stolpen. Minutterne efterfølgende bød på gode muligheder for de unge FC Nordsjælland-spillere, men det blev ikke til flere scoringer for FCN. I stedet for scorede Lech Poznan til 3-1 og 4-1. I det 70 minut scorede Poznan på et hovedstød og i 84 minut var det et hjørnespark, som ikke blev clearet godt nok og som blev sparket i mål. Det var tydeligt, at Lech Poznan allerede den 18.juli skal spille Europa League kvalifikation og holdet var noget længere fremme i deres opstart end FC Nordsjælland. FCN spiller igen på lørdag mod 1. FC Kaiserslautern i Tyskland og kan igen forvente stærk modstand. Startopstilling:
Martin Hansen (46 min David Jensen ind)
Mario Ticinovic (46 min Francisco Calvo ind)
Andreas Maxsø (46 min Pascal Gregor ind)
Ivan Runje (78 min Nicolai Johannesen)
Mark Gundelach
Nicolai Stokholm (46 min Conor O’Brien ind)
Lasse Petry (83min João Pereira ind)
Kamal Issah
Bassel Jradi (63 min Hakan Redzep ind)
Martin Vingaard (63 min Mikkel Jensen ind)
Emiliano Marcondes (57 min Oliver Thychosen ind)