Truppen klar til 10 års jubilæumskampen

Kategorier

Truppen klar til 10 års jubilæumskampen mod Viborg FF

Første hjemmekamp i Farum Park løber af stablen i morgen, fredag, kl.18.30 når Viborg FF kommer på besøg.

FC Nordsjælland trænede torsdag formiddag sidste gang inden at de kan opleves til den første hjemmebanekamp i denne Superliga-sæson, kampen vil samtidig blive fejret som 10 års jubilæet for FC Nordsjælland. FCN-drengene fik langt fra den bedste start på sæsonen, da de løb ind i et 4-0 nederlag til Esbjerg fB på udebane. Derfor er der også revanchelyst i luften når de i morgen løber på banen. – Det er en opsat trup, som vil revanchere et håbløst nederlag og en dårlig præstation i Esbjerg. Vi er meget opsatte på at der skal lukkes af bag i, målene er kommet for let imod os og vi skal have gang i vores spil. Og så ser vi frem til at at spille på hjemmebane igen, det har i lang tid været godt for os at spille i Farum Park og vi glæder os til at skulle fyre den af, fortæller Kasper Hjulmand. FC Nordsjælland kan til kampen glæde sig over at Nicolai Stokholm og Morten Nordstrand er tilbage i truppen efter henholdvis karantæne og skade. Kasper Lorentzen, Søren Christensen, Oguzhan ‘OG’ Aynaoglu, Kristian Lindberg, Uffe Bech og Andreas Laudrup er alle i gang med genoptræning fra skader.

Billetter til kampen mod Viborg FF kan købes online HER, så du ikke skal stå i kø ved billethusene. Hvis du vil se programmet for 10 års jubilæet kan du gøre det her. Truppen til kampen i Farum Park fredag kl.18.30 imod Viborg FF:

1. Jesper Hansen
35. Martin Hansen
5. Anders ‘AC’ Christiansen
6. Lasse Petry
7. Nicolai Stokholm
8. Patrick Mtiliga
9. Kim Aabech
10. Martin Vingaard
11. Morten Nordstrand
15. Jens Stryger Larsen
19. Mark Gundelach
21. Ivan Runje
23. Mario Ticinovic
25. Bassel Jradi
27. Pascal Gregor
29. Andreas Maxsø
30. Nicolai Johannessen
34. Emiliano Marcondes
37. Oliver Thychosen