Hjulmand: Det hårdest mulige

Kategorier

Hjulmand: Det hårdest mulige

– Zenit er et klassemandskab med stor Champions League rutine, og sportsligt bliver det en kæmpe udfordring, siger FC Nordsjællands cheftræner

Der var ingen jubel i FCN-lejren, da Zenit St. Petersburg kom op af bowlen som FC Nordsjællands modstander i 3. kvalifikationsrunde til Champions League. Cheftræner Kasper Hjulmand vurderer det således: – Jeg er naturligvis ikke synderligt begejstret. Zenit er et klassemandskab og vel det stærkeste, vi kunne få. Det er den hårdest mulige lodtrækning for os. Jeg havde også håbet på udebane først. Det fik vi heller ikke. – Sportsligt er det en kæmpe udfordring mod et mandskab, der har stor Champions League erfaring og er spækket med profiler, personificeret ved bl. a. Hulk. Zenit bruger rigtig mange penge og er en modstander, der kan matche de fleste europæiske storhold. – Vi glæder os selvfølgelig til den store udfordring, men det bliver meget svært, fastslår Kasper Hjulmand.