Francisco Calvo skifter

Kategorier


Calvo vender hjem til Costa Rica – foto: fcn.dk

Francisco Calvo skifter

Efter stor tilgang af spillere i sommerens transfervindue er der nu også afgang fra truppen i form af Francisco Calvo. Den 21-årige costaricaner higer efter fast spilletid og forlader derfor FC Nordsjælland.

Sportsdirektør Jan Laursen: – Vi har givet Francisco Calvo lov til at tage tilbage til Costa Rica for at fortsætte karrieren i vante omgivelser, og vi forventer, at navnet på hans kommende klub offentliggøres i næste uge. – Vi havde en aftale med Calvo om, at evaluere situationen og hans muligheder efter den første periode i klubben, og vi var enige om det ville gavne ham mest muligt med fast spilletid, så han også kunne jagte den landsholdsplads, han var tæt på i sidste sæson. På den baggrund skifter han nu til en klub i hjemlandet og vi ønsker ham alt held og lykke. Selvom det blev sparsomt med spilletid, så ser forsvarspilleren tilbage på en positiv og lærerig tid i det nordsjællanske: – Det har været en rigtig god oplevelse, selvom jeg selvfølgelig er rigtig ærgerlig over at det ikke er lykkedes at slå igennem, men sådan er fodbold og så man videre i konteksten. Jeg har virkelig sat pris på at være i Danmark og FC Nordsjælland, som har behandlet mig godt og jeg virkelig lært meget fra Kasper Hjulmand og de andre trænere i klubben. Det har kun været kort tid, men det har virkelig været en fornøjelse at kunne skrive dette på mit CV, men jeg skal tilbage til Costa Rica nu og, for jeg vil på landsholdet igen og finde fast spilletid, fortæller Francisco Calvo. Vi ønsker Fransico alt mulig held og lykke fremover, og takker ham for hans indsats for FC Nordsjælland.