Team Rynkeby lagde træningen forbi FCN

Kategorier

Team Rynkeby lagde træningen forbi FC Nordsjælland

Til fordel for Børne Cancer Fonden sætter Team Rynkeby turen mod Paris.

Onsdag aften lagde Team Rynkeby deres træningsrute forbi Farum Park, hvor bestyrelsesformand Allan K. Pedersen tog imod de mange cyklister for at overrække en check på 5.000,- for det gode initiativ. – Alle typer af den slags initiativer hvor man støtter børn med kræft er selvfølgelig noget vi synes godt om, og da jeg fik snakket med Ole (Bondo Christensen, red.) om hele konceptet ville jeg gerne have at de lige tog et smut forbi os her i FC Nordsjælland, fortæller Allan K. Pedersen. Team Rynkeby er et nordisk velgørenhedscykelhold, der hver sommer cykler fra Danmark, Sverige og Finland til Paris for at samle penge ind til børn med kræft og deres familier. Selv fortæller Furesø Borgmesteren Ole Bondo Christensen: – Vi er selvfølgelig rigtig glade for, det er jo byens hold, hvorfra vi i dag starter vores træningstur. Og så var Allan K. jo med på hele ideen, så det betyder rigtig meget at vi har opbakning fra Superliga-klubben FC Nordsjælland. Det er godt rygstød frem imod Paris, fortæller Borgmester Ole Bondo Christensen. I 2012 indsamlede Team Rynkeby 16,037 millioner DKK til kampen mod børnekræft.

Du kan i videoen ovenfor se hvordan det gik for sig, da Team Rynkeby var en tur forbi Farum.


Allan K. Pedersen og Furesø Borgmester Ole Bondo Christensen – foto: fcn.dk