FCN tager til Polen og Tyskland på træningslejr

Kategorier

FCN tager til Polen og Tyskland på træningslejr

Sommerens intense forberedelser kommer til i år at foregår i Polen.

Der venter et spændende efterår for FC Nordsjælland, hvor den første periode bliver fyldt med kampe. Der venter syv Superliga-kampe og fire europæiske kampe den første halvanden måned, hvor FCN skal forsøge at kvalificere sig til UEFA Champions League. Allerede nu på lørdag bliver det med besøg fra nyoprykkede FC Vestsjælland, som kommer til Farum Park for at spille mod sølvvinderne. Det er kl.13.00, og der er gratis entre til kampen. Torsdagen efter står den så på 3×45 minutter mod pokalvinderne fra Esbjerg fB, det præcise spillested er ikke afgjort endnu. Søndag den 7.juli sætter FCN så kursen mod Opalenica i Polen på Hotel Remes Sport & Spa, og her venter en intens træningsuge, hvor de sidste detaljer skal helt på plads inden Superligaen går i gang. I Opalenica skal FC Nordsjælland spille mod Lech Poznan, denne kamp bliver også 3×45 minutter. Lech Poznan sluttede i sidste sæson som nummer 2 i den bedste polske række, og der venter derfor en stærk modstander. – Specielt efter EM i 2012 har de virkelig fået opgraderet deres stadions og træningsfaciliteter. Og et af holdene fra EM havde base i Opalenica (Portugal, red.), og vi har haft nogle nede for lige at se på forholdene an. Og så får vi en rigtig god modstander i Lech Poznan, og der har været et ønske om at vi kom derned, så det ser vi selvfølgelig frem til, fortæller Kasper Hjulmand. Fredag den 12.juli afsluttes opholdet i Polen, og turen går til Kaiserslautern hvor sidste testkamp skal spilles. 1. FC Kaiserslautern holder stadionfest, hvor fans er inviteret til præsentation af holdet og dets nye spillere. Der ventes op imod 15.000-20.000 tilskuere til opgøret. Kampen spilles lørdag eftermiddag, og FCN får forhåbentlig en god sidste træningskamp inden det går løs med spændende kampe i Superligaen og Europa. – Der venter helt sikkert en intens match mod Kaiserslautern, hvor vi håber på at det bliver nogle rammer der ligner det vi kommer til at møde i Europa, siger cheftræneren.

  • Lørdag d. 29.juni: FC Nordsjælland-FC Vestsjælland kl.13.00 i Farum Park
  • Torsdag d. 4.juli: FC Nordsjælland-Esbjerg fB (3x45min) kl.13.00. Spillested ikke afgjort.
  • Træningslejr d. 7.juli-14.juli: Træningslejr i Polen og Tyskland.
  • Tirsdag d. 9. Juli: FC Nordsjælland-Lech Poznan (3x45min) i Opalenica.
  • Lørdag d. 13. Juli: 1. FC Kaiserslautern-FC Nordsjælland kl.16.00 på Fritz Walter Stadion.
  • Mandag d. 22.juli: Superligastart – Esbjerg fB-FC Nordsjælland kl.19.00 i Esbjerg.


Cheftræneren kan se frem til optimale forberedelse i Polen – foto: FCN.dk