FCN-spillere: Bliver godt med første kamp

Kategorier

FCN-spillere: Bliver godt med første kamp

Der er blevet arbejdet hårdt de første to uger, og lørdag venter FC Vestsjælland.

Farum Park kl.13.00 er rammen for den første træningskamp på lørdag når oprykkerne FC Vestsjælland kommer på besøg, og der vil være tændt i grillen og gratis entre til kampen. Søren Christensen glæder sig i hvert fald til at få spillet en kamp igen: – Det er klart at vi har tunge ben efter den hårde træning, men det bliver rart at komme ud og spille kamp. Så vi kan finde mønstrerne igen og lige ramme hinanden i kamp, fortæller FCN’s nummer 17, og han bliver bakket op af Morten Nordstrand. – Bliver faktisk meget rart lige at få set Vestsjælland an, jeg kender dem ikke så godt, men de har rustet godt op har jeg set. Men vi glæder os til at komme på banen og spille kamp igen, det er trods alt sjovere end den hårde træning, siger Nordstrand. Der indgang ved A1, og der er åbent fra kl.12.30. Boderne omkring A1 vil være åbne, så der er mulighed for at købe noget at drikke og spise. Shoppen er også åben fra kl.10 og til efter kampen.