U/17 i finalen i Frankrig

Kategorier


FC Nordsjællands U/17 liga har sikret billet til den danske pokalfinale og nu er holdet også i finalen i et stort internationalt stævne i Frankrig

U/17 i finalen i Frankrig

FC Nordsjællands U/17 Ligahold møder i dag kl. 18 Red Bull Ghana i finalen efter at have slået Malaga og Honved Budapest

FC Nordsjællands U/17 Ligamandskab deltager her i Pinsen i et stort internationalt stævne i Frankrig, og de unge tigre har forrygende succes. Efter en vildt spændende semifinale er FCN nu klar til at spille finale i dag kl. 18 mod Red Bull Ghana. FCN fik ellers ikke den bedste start på stævnet, da holdet tabte sin første kamp til Sparta Prag med 1-2. Manglende skarphed i flere situationer blev afgørende i den kamp, hvor FCN bl. a. brændte et straffespark ved stillingen 1-1.  Anden kamp vandt FCN 2-1 over Málaga, efter at have ført 2-0. Det var to rigtig gode hold, som mødte hinanden, og kampen var meget lige, men FCN kontrollerede kampen og havde stor boldbesiddelse. Semifinalen mod Budapest Honved FC blev særdeles spændende med FCN som den styrende part kampen igennem. Den ordinære kamp endte målløs, og så skulle det hele afgøres på straffespark. Her vandt tigrene med 5-4 og er således klar til dagens finale mod Red Bull fra Ghana.