Truppen til Brøndby kampen

Kategorier

Truppen til Brøndby kampen

FC Nordsjælland spiller torsdag på Brøndby Stadion i næstsidste runde af Superligaen.

Én kamp som truppen glæder sig massivt til, da der er forventes mange tilskuere og en intens stemning på stadion. FC Nordsjælland har sikret sig 2.pladsen og sølvmedaljerne i Superligaen, hvorimod Brøndby kæmper en hård kamp for at sikre sig en ny sæson i Superligaen. FC Nordsjælland kan med en sejr over Brøndby gøre det mere end svært for de gul-blusede Brøndby-spillere at overleve, og én sejr er præcis det som FCN går efter understreger cheftræner Kasper Hjulmand. – Det må primært være folk der ikke har spillet på topniveau, som tror at vi ikke har noget at spille for. Vi kan slå rekorder, vi har interne mål der skal opfyldes og vi har en kultur i klubben der hedder at vi altid præsterer. Ligegyldigt hvilken type kamp det er eller træning for den sags skyld. Det handler altid om at levere sit ypperste. – Dernæst er vi en del af bundstriden, ikke at vi befinder os i den ende af tabellen, men vi har indflydelse på bundstriden med vores kamp mod Brøndby og det tager vi meget seriøst. Vi går altid efter at vinde kampene, og der skal ikke herske nogen tvivl om at vi tager til Brøndby for at vinde kampen. – Der venter os en fantastisk ramme at skulle spille i og det er en god udfordring for vores hold. Der vil være rigtig meget psykologi i kampen og det kan vi lære meget af, fortæller Kasper Hjulmand. FC Nordsjælland kan glæde sig over Jores Okore er tilbage fra karantæne, hvorimod Joshua John, Kasper Lorentzen, Uffe Bech og Morten Nordstrand stadig må sidde ude med skader. Til gengæld er der mulige debutanter, hvis Mikkel Jensen eller João Pereira kommer på banen. Der er kickoff kl.19.00 på Brøndby Stadion, og der vil være gratis adgang for alle på stadion hvis de er iført en gul-trøje ved indgangen. Truppen til kampen ude mod Brøndby IF torsdag kl.19.00: 1. Jesper Hansen
16. Thomas Villadsen
2. Jores Okore
4. Conor O’Brien
5. Anders ‘AC’ Christiansen
7. Nicolai Stokholm
8. Patrick Mtiliga
9. Ricardo Bueno
12. João Pereira
13. Oguzhan ‘OG’ Aynaoglu
17. Søren Christensen
19. Mark Gundelach
21. Ivan Runje
23. Mario Ticinovic
24. Kamal Issah
30. Lasse Petry
31. Mikkel Jensen
33. Pascal Gregor
34. Emiliano Marcondes
36. Kristian Lindberg
39. Nicolai Johannesen