Mange FCN’ere udtaget til landsholdene

Kategorier


Jesper Hansen er igen blevet udtaget til landsholdet – foto: fcn.dk

Mange FCN’ere udtaget til landsholdene

Hele syv spillere skal repræsentere FC Nordsjælland i de rød-hvide farver når der skal spilles landskampe om tre uger.

Jores Okore, Nicolai Stokholm og sidste skanse Jesper Hansen er alle udtaget til det danske A-landshold som skal spille to kampe. Første gang er testkampen mod Georgien i Aalborg den 5.juni og dernæst gælder det VM-kvalifikationskampen mod Armenien i Parken den 11.juni. – Det er super dejligt at være med igen, det har været en målsætning lige siden sidst, at jeg igen ville udtages. Det er altid en ære at blive udtaget, og rart når en målsætning bliver opfyldt. Ovenpå gårdsdagens skuffelse er dette positivt nyt, fortæller Jesper Hansen. Anders ‘AC’ Christiansen var også udtaget til A-landsholdet, men har desværre måtte melde afbud på grund af et mindre operativt indgreb. Du kan læse mere om det her. På U/21-landsholdet er Lasse Petry og Mark Gundelach udtaget til kampene, og du kan HER læse mere om hvad Petry sagde til at blive udtaget til U/21-landsholdet for første gang. FC Nordsjælland har også to mand med på det danske U/19-landshold. Kristian Lindberg og Nicolai Johannensen er begge udtaget til de spændende EM-kvalifikationskampe som venter for det danske U/19-landshold.