Landsholdsafbud: AC gennem mindre operation

Kategorier


Anders ‘AC’ Christiansen må desværre melde afbud til landsholdet med en skade – foto: fcn.dk

Landsholdsafbud: AC igennem mindre operation

Anders AC Christiansen har gennem en længere periode spillet med gener i de to læg-muskler. Det er der fredag morgen taget hånd om med et mindre operativt indgreb, der gik helt efter bogen.

Chef-fysioterapeut Hans Ørting fortæller: – AC har haft nogle udfordringer med forsnævrede muskelhinder i begge lægge, som har generet ham igennem længere tid. Han har fredag morgen gennemgået et mindre operativt indgreb på KBH Privathospital, der betyder, at han er ude af spil til sidste kamp, men som gerne skulle betyde at han kommer tilbage i endnu bedre forfatning allerede når opstarten til efterårssæsonen indledes. AC selv er glad for, at få operationen udført: – Jeg har rendt rundt med generne længe og det blev værre her i den sidste periode. Nu glæder jeg mig til, at komme i gang med forberedelserne til næste sæson, hvor jeg for første gang længe, vil spille helt uden gener i lægmusklerne. Det bliver fedt, lyder det fra AC, der naturligvis er ked af, at måtte melde fra til det landshold, han ellers blev udtaget til fredag middag: – Det er selvfølgelig ærgerligt, men hvis jeg skal levere til det niveau også landstræneren får mest ud af, er denne løsning den bedste på sigt. Jeg tror og håber ikke, det er sidste chance for mig, hvis jeg kan spille op til mit bedste niveau, så selvom det ærgrer mig, er det bekræftende at få at vide, at man er tæt på landsholdet. Det er bare endnu en ting at kæmpe for i næste sæson. AC kommer selvfølgelig og overværer sæsonens sidste kamp, der spilles mandag kl. 17 i Farum Park. Har du endnu ikke sikret dig plads til sølvfesten, kan du købe og printe dine billetter her.