U/17 vandt både i Ligaen og pokalen

Kategorier


Mange af U/19 spillerne nyder godt af også at deltage i Superligatræningen.

U/17 vandt både i Ligaen og pokalen

U/19 fastholdt topplaceringen i Ligaen men sagde farvel til pokalen

FC Nordsjællands U/19 og U/17 mandskaber vandt begge over FCM i Ligaen, men i ugens pokalkampe slap kun U/17 videre til semifinalerne, mens U/19 efter to pokaltitler i træk måtte vinke farvel til at hattrick i Slagelse onsdag aften. U/19 Liga: FCN-FCM 4-2 (3-0)
Mål: 16. minut 1-0 Kalil Faizi. 26. minut 2-0 Emiliano Marcondes. 27. minut 3-0 Rasmus Jensen. 50. minut 4-0 Philip Zinckernagel. 80. minut 4-1. 83. minut 4-2. Der var lagt op til en spændenden kamp, og sådan tegnede det da også i det første kvarter, hvor gæsterne fra Midtjylland havde held med en del omstillingsspil og skabte chancer på det. FCM mødte i en lidt overraskende formation, og det skulle de nordsjællandske tigre lige vænne sig til. Men da Kalil Faizi med et flot mål på et stående saksespark bragte FCN foran 1-0 i det 16. minut, fik FCN fuld kontrol over kampen. Det gik stærkt midtvejs i halvlegen, hvor FCN reelt afgjorde sagen med to træffere indenfor næsten samme minut. Det lykkedes også FCN at fstholde trykket i 2. halvlegs start, hvor føringen blev øget til 4-0, men så gik kampen ned i tempo. – Det hele dør lidt, da vi bringer os på 4-0, og kampen livede kun lidt op igen til allersidst med deres to reduceringer. Men vi holdt roen og kørte sikkert de tre point hjem, siger cheftræner Peter Feher. FCN U/19 har vundet pokaltitlen to år i træk, men der bliver desværre ingen gentagelse, da de unge tigre onsdag aften blev slået ud i Slagelse med et nederlag på 3-5 til FC Vestsjælland. – De var helt fortjent, at vi røg ud af pokalen. Vi mødte et hårdt arbejdende og dygtigt Slagelse-mandskab, og det var vi ikke klar til, konstaerer Peter Feher nøgternt. FCN U/19 spiller hjemme igen i Ligaen på lørdag kl. 13 mod Randers. U/17 Liga: FCN-FCM 3-2 (1-0)
Mål: 30. minut 1-0 Marcus Ingvartsen.. 50. minut 1-1. 59. minut 2-1 Mikkel Song Hansen. 65. minut 2-2. 71. minut 3-2 Yusuf Onurlu. FC Nordsjællands U/17 fik sig en tiltrængt sejr i Ligaen, da holdet lørdag besejrede FC Midtjylland med 3-2 i en kamp, der var tæt og spændende hele vejen igennem. FCN førte 1-0 ved pausen, men kort inde i 2. halvleg lykkedes det FCM at udlignede. Det slog dog ikke tigrene ud, selv om historien gentog sig. Da det små ti minutter før tid lykkkedes FCN at komme foran for tredje gang, blev 3-2 føringen fightet hjem til tre kærkomne point. De unge tigre skal have stor ros for at vise moral og levere stenhårdt arbejde. Det lykkedes også ofte at spille bolden rundt i et højt tempo, så virkelig en sejr, der har styrket holdet. Det udnyttede FCN U/17 således også tirsdag i pokalkampen mod Næstved, hvor FCN vandt 1-0 på en indøvet standardsituation og igen viste, at holdet stod sammen og alle arbejdede for hinanden. Med sejren er FCN U/17 klar til semifinalen i pokalturneringen, hvor modstanderen bliver HB Køge. – Det har gjort godt med de to sejre, og nu gælder det om, at vi holder næsen i sporet. Der venter to vigtige kampe i Ligaen i den kommende tid, lyder det fra cheftræner Sune Jensen. Først gælder det hjemmekampen på lørdag i Ligaen mod Randers kl. 15.15 og på tirsdag spiller FCN U/17 Ligakamp i Aalborg.