Truppen klar til FCK kampen

Kategorier

Truppen klar til FCK kampen

De sidste forberedelser på træningsbanen er foretaget og trænerteamet har truppen helt klar til mandagens topopgør mod F.C. København.

Humøret er helt i top, og det er en toptændt FCN-trup som glæder sig til opgøret mod sidste sæsons sølvvindere. Efter fire hårde kampe på bare ti dage har FC Nordsjælland haft en uge til at forberede sig til kampen i Farum Park. – Vi møder et rigtig godt hold, og det er en fornøjelse at få de her rigtig hårde matchninger og FCK er den hårdeste matchning i Superligaen. Så vi glæder os til kampen for det er en stor udfordring. Det har jo været en lang uge helt uden kampe, så det kribler for at komme igang igen, fortæller Kasper Hjulmand og afslører at selvtilliden er i top. KØB DIN BILLET TIL KAMPEN HER! – Vi er ved godt mod før denne her kamp. Vi skal fokusere på vores eget spil, men der skal ydes og arbejdes hårdt, for det er en topmodstander. Men vi ved, at vi er gode og vi er rigtige gode her i Farum, slutter Cheftræneren. Du kan høre mere fra Kasper Hjulmand i videoen ovenfor. Truppen til kampen i Farum Park mod FCK mandag 15. april kl.19.00: 1. Jesper Hansen
16. Thomas Villadsen
2. Jores Okore
3. Francisco Calvo
4. Conor O’Brien
5. Anders ‘AC’ Christiansen
7. Nicolai Stokholm
8. Patrick Mtiliga
9. Ricardo Bueno
11. Morten Nordstrand
13. Oguzhan “OG” Aynaoglu
15. Joshua John
17. Søren Christensen
18. Uffe Bech
19. Mark Gundelach
21. Ivan Runje
23. Mario Ticinovic
30. Lasse Petry
33. Pascal Gregor
34. Emiliano Marcondes
36. Kristian Lindberg