Spillerne: Det slår gnister på mandag

Kategorier

Spillerne: Det slår gnister på mandag

Der er lagt op til et topbrag i Farum Park på mandag kl.19.00 når F.C. København kommer på besøg.

FCK’ernes store forspring er ved vinterpausen er røget ned på syv point, som stadig er meget, men i spillertruppen ser de bare voldsomt meget frem til bare at få lov til at spille en kamp med så mange tilskuere. – Jeg glæder mig, og det gør de andre drenge også. Det tror jeg faktisk også at FCK gør, for det er en topkamp der skal spilles. Hvis man kigger et par uger tilbage, så er der nok ikke ret mange som havde troet at afstanden ville være så ‘lille’, selvom syv point stadig er meget. Nu er der lidt mere spænding og det kommer helt sikkert til at slå gnister på mandag fortæller Nicolai Stokholm og bliver bakket op af sine holdkammerater. – Det bliver super fedt, der kommer mere hype og mere interesse omkring kampen. Så det er helt sikkert en kamp som vi ser rigtige meget frem til at skulle spille, siger Jesper Hansen. Du kan høre mere fra spillerne i videoen ovenfor. Og du kan købe din billet til kampen HER, men det skal snart ske, da der på de fleste afsnit er ved at være fyldt.