Bustur og medaljejagt – støt holdet i Randers!

Kategorier


Vær med til at hjælpe FCN-drengene til sejr på søndag mod Randers – foto: fcn.dk

Bustur og medaljejagt – støt holdet i Randers!

FC Nordsjælland er fortsat forårets bedste hold, og søndag d. 21. april fortsætter jagten på sølvmedaljer og Champions League kval-kampe. Turen går til AutoC Park og Randers FC, og her har holdet igen brug for al den opbakning de kan få.

FCN arrangerer igen bustur til den vigtige kamp. Vi mødes ved Farum Park, hvorfra der er afgang kl. 7.30. Den forventede rejsetid er anslået til ca. 5 timer (inkl. pauser). Vi forventer at være tilbage ved Farum Park ca. kl. 20.30. Senest, vi var afsted var i forrige weekend, hvor 3 busser blev sendt til Horsens. Det var en fremragende dag med god stemning, masser af hygge i bussen og tre point. Det gentager vi meget gerne – og du skal med! Se stemningsvideo fra turen her. Læs alt om busturen her. Billetsalget til næste hjemmekamp (mod SønderjyskE lørdag d. 27. april kl. 17) er i fuld gang. Der er igen udsigt til rigtig mange tilskuere i Farum Park, så hvis du vil sikre dig en plads og undgå billetkø på dagen, bør du købe og printe din billet online.