Værd at vide før kampen mod FCM

Kategorier


Søren Christensen var flyvende Langfredag, hvor han scorede to mål mod AGF. Gør han det igen mod FCM 2. påskedag? (Foto: Boesenfoto.dk)

Værd at vide før kampen mod FCM

FCN spiller 2. påskedag kl. 15 hjemme mod FCM. Her er lidt detaljer før den spændende kamp i Farum Park

VIDSTE DU AT… …FC Nordsjælland og FC Midtjylland har mødt hinanden 32 gange i Superligaen, og FCN har kun vundet 5 gange. 12 kampe er endt uafgjort, mens FCM har vundet 15. Kun 12 af kampene er spillet i Farum Park, og her har det været noget mere jævnbyrdigt med 4 sejre til hver klub og 4 uafgjorte kampe. …Mads Albæk, der udlignede for FCM til resultatet 1-1 i Herning, nu har scoret tre gange mod FC Nordsjælland i Superligaen, så ham skal tigrene nok holde et ekstra vågent øje med. …det er sidste sæsons bronzevindere, der 2. påskedag gæster danmarksmestrene. FC Midtjylland overtog på sidste spilledag tredjepladsen fra Horsens, som FC Nordsjælland besejrede og dermed sikrede sig guldet. …det var anden gang, Uffe Bech scorede mod FCM i Superligaen, da han nettede til 1-0 med sin første FCN-scoring for en lille måned siden i Herning. Uffe Bech er nemlig også noteret for ét Superligamål for Lyngby og netop mod FCM. …FCN og FCM mødtes i pokalfinalen i både 2010 og 2011, begge gange med FC Nordsjælland som dansk pokalmester. Den første finale vandt FCN 2-0 efter forlænget spilletid, og i den anden triumferede tigrene med en 3-2 gevinst på mål af Søren Christensen kort før tid. …FC Midtjylland var det eneste hold, FC Nordsjælland ikke besejrede i Superligaen i sidste sæson på sin vej mod Danmarksmesterskabet. Ulvene vandt den første kamp, og de to næste endte uafgjort. I denne sæson har FCN heller ikke slået FCM endnu. …FC Midtjyllands Danny Olsen spillede for FCN fra januar 2006 til januar 2007, og på det år spillede 29 kampe og scorede 11 mål.