Truppen klar til AGF kampen

Kategorier

Truppen klar til AGF

De sidste detaljer er finpudset på træningsbanen og trænerteamet har truppen klar til at hente tre point i Farum Park kl.15.00.

Det er AGF, som i skrivende stund er placeret på Superligaens femte plads, som kommer på besøg i Farum Park. Hvis du vil se hvordan det gik sidste gang århusianerne var på besøg, så kan du trykke HER og genopleve Søren Christensens hattrick i 5-3 sejren. FC Nordsjælland har ikke tabt i Farum Park i over et år, og det er selvfølgelig noget som glæder Cheftræner Kasper Hjulmand. – Vi har jo en stor tro på os selv, og vi tror på, at vi kan flytte bolden rigtig hurtigt, kombinere hurtigt og vi kan angribe for fuld skrue. Og så har vi bare en rigtig god fornemmelse af vores eget spil her i vores egen hule. Men først og fremmest så glæder vi os helt vildt til at komme igang igen, det er snart tre uger siden at vi har spillet en fuld Superliga-kamp, så der er en stor sult for at komme igang igen, fortæller Kasper Hjulmand. Du kan høre meget mere fra Cheftræneren om morgensdagens kamp i videoen ovenfor. Hvis ikke du allerede har købt din billet til kampen, så skal du skynde dig at få det gjort. Du kan købe din print-selv billet HER! Du kan også tjekke det fulde program for hvad der sker på kampdagen, så du ikke går glip af nogle af de mange spændende tilbud, som sker på kampdagen. KLIK HER. Truppen til kampen mod AGF i Farum Park kl.15.00.:
1 Jesper Hansen, 2 Jores Okore, 3 Francisco Calvo, 4 Conor O’Brien, 5 Anders AC Christiansen, 7 Nicolai Stokholm, 8 Patrick Mtiliga, 9 Ricardo Bueno, 11 Morten Nordstrand, 13 Oguzhan “OG” Aynaoglu, 15 Joshua John, 16 Thomas Villadsen, 17 Søren Christensen, 18 Uffe Bech, 19 Mark Gundelach, 21 Ivan Runje, 23 Mario Ticinovic, 30 Lasse Petry, 34 Emiliano Marcondes og 36 Kristian Lindberg.