Tre FCN-spillere udtaget til U/19-landsholdet

Kategorier


Maxsø er sammen med Kristian Lindberg og Nicolai Johannesen blevet udtaget til U/19-landsholdet – foto: fcn.dk

Tre FCN-spillere udtaget til U/19-landsholdet

FC Nordsjælland er endnu en gang godt besat med spillere på ungdomslandsholdene.

Andreas Maxsø, Nicolai Johannesen og Kristian Lindberg bliver alle tre en del af de to venskabskampe som det danske U/19-landshold skal spille imod Frankrig 21. og 23. Marts. For Andreas Maxsø kan det blive til den anden kamp i landsholdstrøjen, hvorimod Nicolai Johannesen allerede har 45 på CV’et. Kristian Lindberg har spillet 33 ungdomslandskampe og scoret syv mål. Lindberg blev i weekenden matchvinder for Superliga-mandskabet, men slår altså til daglig sine folder på FC Nordsjællands U/19-hold, hvor han lige nu er topscorer i U/19-ligaen. Andreas Maxsø fik i efteråret sin debut i Superligaen, da han startede inde i kampen mod F.C. København i Parken. Maxsø spiller til daglig også med på FCN’s U/19-hold, men har altså præsteret så godt at han sammen med Lindberg var at finde i Superliga-truppen i søndagens 1-0 sejr over AC Horsens. Nicolai Johannesen er nyeste mand i FC Nordsjælland, da han i vinterens transfervindue kom til fra Lyngby Boldklub. Johannesen har derfor stadig sin debut til gode for FC Nordsjælland. Alle tre spillere tager turen med U/19-landsholdet, som flyver til Frankrig den 20.marts og er hjemme igen den 24.marts og igen klar til at træne med FC Nordsjælland. Alle tre spillere var med på træningslejren i La Manga, og du kan her se lidt om hvad de unge spillere fik ud af den tur, men også lidt om hvordan det er at være de yngste i truppen når man er på træningslejr.