Spillerne: Fedt at se så mange i autografzonen

Kategorier

Spillerne: Fedt at se så mange i autografzonen

Efter søndagens sejr over AC Horsens var den nye indrettede Autografzone godt booket op med børn og forældre som var på jagt efter autografer fra FC Nordsjælland-spillerne.

Det var forårspremieren og det fik rigtig mange tilskuere til at dukke op i Farum Park til stor glæde for FCN-spillerne. – Det er et fedt nyt koncept som vi er startede på, og jeg håber bare på at der kommer endnu flere til næste gang. Så kan vi også skabe en endnu bedre ramme, siger Jores Okore og får opbakning af sin holdkammerat Anders ’AC’ Christiansen. – Jeg var positivt overrasket over at se så mange i autografzonen, det var en sjov og god oplevelse, både for os, men forhåbentlig også for børnene, fortæller AC. FC Nordsjælland snuppede som bekendt en 1-0 sejr på mål af 19-årige Kristian Lindberg, højdepunkterne kan du selvfølgelig se på FCN TV. Næste hjemmebanekamp er fredag den 29. marts mod AGF. Men allerede nu på mandag den 11. marts spiller FC Nordsjælland i Herning mod FC Midtjylland, det er kl.19.00.