Lorentzen: Det går efter planen

Kategorier

Lorentzen: Det går efter planen

Kasper Lorentzen var i slutningen af januar så uheldig at blive skadet i menisken, en skade som har holdt ham på sidelinjen med først operation og sidenhen genoptræning.

Fredag var Lorentzen til tjek på Københavns Privat Hospital, for at sikre at alt var som det skulle være. – Det er nu syv uger siden at Kasper blev opereret og alt går planmæssigt. Vi kan nu begynde at bygge lidt ekstra på i genoptræningen, men der er selvfølgelige noget vej endnu før Kasper er helt klar igen, fortæller fysioterapeut Hans Ørting. Kasper Lorentzen er selv ved godt mod og glæder sig over at tingene skrider fremad. – Indtil videre ser det ud til at det går efter planen, jeg må lidt mere nu efter kontrollen her og det er selvfølgelig rart, men jeg er ikke derhenne hvor jeg gerne vil være. Det er et skridt ad gangen og så skal jeg nok blive klar, fortæller FCN’s nummer 20. Det er ikke første gang at FC Nordsjælland-spilleren er ude med en skade i menisken, så han kender godt følelsen af at sidde udenfor og træne for sig selv. – Nu har jeg prøvet det nogle gange, det er heldigvis lang tid siden sidste gang, men man regner jo aldrig med det. Man har jo en forventning om at man skal ind og hjælpe holdet og klubben. Kunne være med til at sikre os den 2.plads, som vi går efter lige nu. Så derfor er det ikke særlig sjovt at se på fra sidelinjen og det er endnu mere nervepirrende når man ikke kan gøre en forskel inde på banen. Men jeg har prøvet det før, så jeg ved hvad der skal til for at komme tilbage og det jeg kan lave får 100% mit fokus, så jeg kan blive helt klar igen, siger Lorentzen. Du kan se flere videoer om FC Nordsjælland ved at KLIKKE HER.