Forår, fodbold, nye spillere og nyt Farum Park

Kategorier


Som noget nyt er der nu oprettet en fast autografzone, hvor fans kan møde spillerne efter kampen.

Forår, fodbold, nye spillere og nyt Farum Park

Når klokken bliver 14 søndag eftermiddag, skydes foråret for alvor i gang i Farum Park! Vi byder velkommen til nye spillere og løfter sløret for flere nye tiltag og så indleder vi forårsjagten på Europa!

Det er næsten tre måneder siden, der blev fløjtet af for en meget hektisk efterårssæson, og i mellemtiden er der sket en masse i FC Nordsjælland. Blandt andet har januars tranfervindue ændret lidt på FC Nordsjællands spillertrup og dermed måden kampene angribes. Vi har sagt farvel til en del spillere, men også velkommen til fem nye spændende spillere. Dem glæder vi os til at byde velkommen sammen med publikum umiddelbart før forårspremieren sættes i gang kl. 14. Af de fem nye spillere har kun de to spillet i dansk fodbold tidligere, nemlig amerikanske Conor O’Brien fra SønderjyskE og Ligalandsholdsspiller Uffe Bech fra Lyngbys 1. divisionshold. Angriberen Ricardo Bueno kommer direkte fra hjemlandet Brasilien, og forsvarsspiller Francisco Calvo kommer fra Costa Rica, mens den portugisiske forsvarer João Pereira har været omkring Moldava på vejen til dansk fodbold. Nye tiltag – og overraskelser – i Farum Park Det er på mange måder et nyt Farum Park, spillerne og tilskuerne indtager på søndag. Der er sket en del med indpakningen og så løfter vi bogstaveligt talt sløret for en ny velkomst til både gæster og hjemmehold. Efter kampen har vi indrettet en helt ny autografzone, hvor du kan møde dine favoritter, få taget et billede og selvfølgelig få deres autograf. Læs mere her om den nye autografzone. Dertil kommer: * Flot fan-velkomst med tifo, flag og opbakning * Drive-in Bio billetter til de første 200, der køber popcorn i boderne. * Gaver fra TAZZA til alle, der køber varm cacao. * Konkurrence om et års forbrug af TAZZA cacao i pausen Vi glæder os til at se så mange som muligt i Farum Park søndag kl. 14, hvor vi for alvor indleder jagten på sejre, Europa og endnu et sæt medaljer til FC Nordsjælland. Du kan på FCN TV høre hvor meget spillerne glæder sig til at spille igen i Farum Park. Portene åbner kl. 13:00