Stokholm i stolen

Kategorier

Stokholm i stolen

Kort efter mandagens formiddagstræning blev anfører Nicolai Stokholm, som den første, sat foran videokameraet med et udvalg af spørgsmål fra FCN’s facebook-venner.

Hele formiddagen havde fans haft mulighed for at stille deres spørgsmål til Stokholm via facebook, og da ”Stok” fik bunken af mere end 40 spørgsmål lagt foran sig, kløede anføreren sig lidt i hovedbunden, før han tog fat. Det blev der en både ærlig og underholdende video-seance ud af på fyssernes terrasse, hvor Stokholm tog sig tid til at besvare udvalgte spørgsål. Klik dig ind på videoen og få svaret på, om Stokken kan få de unge til at opføre sig ordentligt, om han er bedre i virkeligheden end i FIFA13 og om favoritmålet i FCN-trøjen. Anføreren bliver også grillet lidt på spørgsmålet om hvorfor han ikke tog sig mere kærligt af Shakhtar Donetsks Luiz Adriano i forbindelse med den famøse fair play sag i efteråret. Klik dig ind på facebook, hvor vi dagligt rapporterer fra træningslejren og hvor du næste gang får mulighed for at stille spørgsmål til en udvalgt spiller, træner eller sportsdirektør. Det afgør du selv ved at give din mening til kende på facebook.com/fcnordsjaelland.