Søndagens program

Kategorier


Kom og se de nye spillere på søndag. Her er Ricardo Bueno i aktion i går i sidste træningskamp, hvor FCN slog Malmö 2-0. (Foto: Boesenfoto.dk)

Søndagens program

Kom i Farum Park på søndag 3. marts kl. 14 og se FC Nordsjællands Superligakamp mod Horsens

–  Vi går til angreb! Så klare er ordene fra cheftræner Kasper Hjulmand op til forårspremieren mod AC Horsens søndag kl. 14:00 i Farum Park. Nye spillere, ny inspiration og en ny angrebslyst i truppen giver næring til en intensiveret mål- og pointjagt, og vi markerer forårspremieren med masser af små og store tiltag på hjemmebanen, som i fremtiden bliver endnu mere præget af fodboldglæde, sammenhold og underholdning. Det gælder medaljer og endnu flere store oplevelser i Europa, så tag kone, kæreste, mand, børn, venner og familie med – drengene skal have størst mulig opbakning til forårets jagt på point og metal! Hold øje med storskærmen, som vil blive flittigt brugt til videoer fra dagligdagen, spillersnak og træner-oplæg og husk den nye autografzone efter kampen, hvor spillerne kommer ud til fotos og autografskrivning så snart de har rundet kampen af med cheftræneren! FC Nordsjælland – AC Horsens
Søndag d. 3. marts kl. 14:00
Farum Park Program (mere kommer til løbende): 12:00:
FCN Baren åbner. Stor rafleturnering m. flotte præmier. Øl, vand og snacks
SE INVITATION TIL RAFLETURNERING HER 12:00: FCN Shoppen åbneR
Kampdagstilbud: FCN Sweatshirt til børn. Normalpris 300,- Kampdag: 99,- 13:00: Portene åbner – husk at tage din kakaokop og flyer med, når du går ind. 13:15: Årets Tigerklub-foto tages 13:20: Spillerne går på banen til opvarmning og præsentation 13:50: Æresrunde for FSN-klubberne Allerød FK, Skovshoved IF, Dragør BK og Helsingør IF. 13:55: Begge hold på banen 14:00: Kick Off Pause: Stor konkurrence om et års forbrug af kakao fra dagens kamppartner TAZZA Efter kamp: Autografzone
Få dit foto med din yndlingsspiller og alle autograferne. Spillerne kommer ud, når de er færdige i omklædningsrummet efter kampen og skriver autografer i hjørnet mellem A- og C tribunen. Husk: Der kan være spillere, der skal varme ned, behandles eller er til interviews med medierne. Zonen lukker senest 45 minutter efter slutfløjt.