Mtiliga: Nu begynder det sjove

Kategorier

Mtiliga: Nu begynder det sjove

Med under to uger til sæsonstart begynder spillerne at mærke en boblende følelse i kroppen for at komme i gang med at spille kampe, hvor der er point på spil.

Første kamp er på hjemmebanen i Farum Park, hvor FC Nordsjælland ikke har tabt siden marts 2012. – Det er lang tid man skal vente for at komme i gang med Superligaen, og det bliver godt at komme ud og spille kampe igen. Lige nu er det bare træning, træning og træning, vi vil i gang og vise hvad vi dur til. Det er nu det sjove begynder, fortæller Patrick Mtiliga, som sammen med resten af truppen er på træningslejr i Spanien, og først igen torsdag træner i Farum Park. Der er blevet knoklet hårdt på træningslejren, og som de andre år, så betyder træningslejr også at man nærmer sig sæsonstart, og det er tydeligt at spillerne glæder sig til det. Jesper Hansen fortæller: – Der har været godt knald på træningerne, og vi har stort set haft to træninger hver dag, så det begynder at virke rigtig på formen. Der skal arbejdes på detaljerne nu, og vi skal have det sidste sat sammen, men vi glæder os til at skulle spille om tre point nu. Det er søndag den 3.marts kl.14.00 at FCN-spillerne går ind til forårets første kamp i Farum Park mod AC Horsens. Du kan høre mere fra Patrick Mtiliga og Jesper Hansen i videoen ovenfor.