Hold nærkontakt med FCN på La Manga

Kategorier


Træningslejren på La Manga bliver første gang, FCN har alle de nye spillere – her Francisco Calvo – samlet med resten af Superligatruppen.

Hold nærkontakt med FCN på La Manga

FC Nordsjælland spiller tre kampe under træningslejren på La Manga, og der bliver rig lejlighed til at følge truppen på de forskellige medier

I morgen sætter FC Nordsjælland kurs mod La Manga på den spanske solkyst til en 11 dage lang træningslejr, hvor der også skal spilles tre træningskampe i turneringen La Manga Cup. FCN tager afsted med hele Superligatruppen samt en række udvalgte spillere fra U/19 truppen, og FC Nordsjællands store trænerstab får rig lejlighed til at arbejde med de enkelte spillere og finpudsning af detaljer. Det bliver også første gang, FCN har de fem nye, Uffe Bech, Ricardo Bueno, Francisco Calvo, Conor O’Brien og Joâo Pereira er samlet med resten af truppen. Allerede på søndag 10. februar kl. 16.00 spiller FCN den første kamp i La Manga Cup mod norske Aalesund, der sluttede på 11. pladsen i Tippeligaen i sidste sæson. Næste modstander er nyoprykkede IK Start, der vender tilbage i Tippeligaen efter et års fravær, og den kamp spilles torsdag 14. februar kl. 18.00. Efter kampene mod de to hold fra Norge slutter FCN opholdet på La Manga med en kamp mod det stærke russiske hold CSKA Moskva søndag 17. februar kl. 19.00. CSKA sluttede på tredjepladsen i den bedste russiske fodboldrække sidste år. La Manga Cup spilles som en turnering, hvor alle deltagende hold spiller tre kampe, men de otte hold er ikke inddelt i puljer. Holdene spiller mod forskellige modstandere, men alligevel opgøres en slutstilling efter indhøstede point, og FC Nordsjælland stiller op som forsvarende La Manga mester fra sidste års turnering. Du kan holde nærkontakt med FCN under hele opholdet på La Manga fra 8. til 19. februar og se nogle af kampene live via norsk TV2, som man kan købe adgang til via følgende link: http://webtv.tv2.no/multimedia/webtv/sl_player/?panelMode=visible&autoplay=false FCN sørger naturligvis også for liveopdatering fra kampene via facebook, hvor der også vil være masser af dagligt nyt, billeder, videoer og skæve historier. Ligeledes vil fcn.dk have dagligt nyt fra La Manga, og det krydres nu også med det nye FCN TV, som viser en masse spændende klip fra opholdet i Spanien. Glæd Jer til at følge FC Nordsjællands forberedelser til forårets medaljejagt i Superligaen.