Flot opbakning til FSN stormøde

Kategorier

Flot opbakning til FSN stormøde

FC Nordsjælland holdt i aftes FSN stormøde for alle samarbejdsklubber, hvor planerne for 2013 blev præsenteret.

AL-Bank Loungen dannede rammen om årets FSN stormøde, hvor FCNs sportsdirektør, Jan Laursen, fortalte om vinterens transfervindue og udfordringerne i UEFA Champions League. Derefter fulgte en status på 2012 og en gennemgang af de mange tiltag som FCN vil tilbyde trænere og spillere i foråret 2013. Samarbejdsklubberne blev også præsenteret for FCNs nye partner Stena Recycling og det nye billetsystem som FCN tager i brug til forårets første hjemmekamp. FCNs nye trøjepartner, Diadora, var ligeledes på programmet og fik vakt stor interesse om deres produkter og mulighederne for samarbejde. Til slut blev der sat fokus på det sportslige samarbejde og de muligheder FCN ser i forhold til et endnu tættere samarbejde og dialog omkring den sportslige udvikling i regionen. På mødet deltog over 70 kontaktpersoner og bestyrelsesmedlemmer fra FSN klubberne og fra FCNs side skal der lyde en stor tak for den flotte opbakning. I videoklippet ovenfor kan du se interviews fra mødet og høre om klubbernes eget indtryk af samarbejdet og årets møde.  
FSN mødet var velbesøgt med over 70 gæster, der fik information om tiltag i 2013. (Foto:FCN)