FCN henter to U/19-landsholdsspillere

Kategorier

FCN henter to U/19-landsholdsspillere

Endnu et skridt er taget i forhold til de fremadrettede ambitioner i FC Nordsjælland

To af de spillere med flest ungdomslandskampe vil fremover optræde med tigeren på brystet. Det blev et faktum kort før transfervinduets lukketid, hvor begge handler faldt på plads. Det drejer sig om Nicolai Johannesen (tidligere Lyngby Boldklub) og Mikkel Jensen (tidligere Brøndby IF). Talentchef Kenneth Rasmussen uddyber: – Det er spillere, vi har fulgt gennem længere tid. Både fordi vi kender dem grundigt fra ligaen, men også fordi det er to af de spillere, der har spillet flest landskampe på deres årgange. – Nicolai Johannessen (årgang 94) er en venstrebenet forsvarsspiller, som kan spille både back og centralt i forsvaret. Mikkel Jensen er angriber årgang 95, og han kan spille alle tre de forreste pladser i vores system. – Vi har haft en både god og konstruktiv dialog med de to spilleres klubber, Lyngby Boldklub og Brøndby IF, der gjorde at vi kunne løse dem begge kort før vinduet lukkede. – De to spillere skal ses som en forstærkning her og nu for vores U19-hold, som lige nu jagter klubbens første guldmedaljer i ungdomsafdelingerne, men det er også en investering i fremtiden på lige fod med vores andre dygtige ungdomsspillere. – De to passer godt ind i strategien om, at hente unge spillere, vi forhåbentlig kan videreudvikle til dygtige Superligaspillere, fortæller Kenneth Rasmussen. Facts: Nicolai Johannesen
Årgang 94
U/landskampe: 44 Mikkel Jensen
Årgang 95
U/landskampe: 23