De unge knokler på træningslejren

Kategorier

De unge knokler

Seks U/19-spillere har fået muligheden for at komme med på træningslejren, og de har hurtigt fået en fornemmelse af at det er knald hårdt arbejde at skulle følge med de etableret Superliga-spillere.

Andreas Maxsø, Pascal Gregor, Mikkel Jensen, Nicolaj Johannesen, Kristian Lindberg og Emiliano Marcondes er de yngste i truppen, som er med på træningslejren i La Manga. – Først og fremmest er vi med for at lære af de store drenge, fortæller Andreas Maxsø. – Det er vigtigt at lære de andre spillere at kende både på og udenfor banen, og det er selvfølgelig en lærerig tur indtil videre. Det er selvfølgelig rigtig hårdt, det er meget hårdere end U/19, men man skal bare tage det med til når vi kommer hjem, fortæller Kristian Lindberg. Cheftræner Kasper Hjulmand ser store muligheder i netop at have de unge spillere med på en træningslejr. – Det betyder rigtig meget at have dem med på den her tur, og vi kunne faktisk havde haft flere med, hvis vi havde haft plads. For der står gode spillere derhjemme og tripper. Men for de her drenge er det utrolig intenst og de står virkelig på tæer. Det er nogle utrolig værdifulde ture, jeg kan huske at Jores for nogle år siden var med hernede, han havde en hård tur og fik virkelig nogle tæsk. Men to måneder senere blev der peget på ham oppe i Horsens, og den her tur var med til hærde ham, fortæller Hjulmand. – Det var jo sammen med Morten Wieghorst og Kasper Hjulmand, og det var faktisk meget fedt at få lov til at træne med første holdet. Man får lov til at mærke hvordan det er at træne med på det højeste niveau, det er sindsygt lærerigt, siger Okore om hans første La Manga tur.