DBU har nydt faciliteterne i Farum Park

Kategorier


U/18 landstræner Nils Nielsen har været meget tilfreds med forholdene under opholdet i Farum Park.

DBU har nydt faciliteterne i Farum Park

– Det har været dejligt at kunne træne på et stadion og sådan en bane på den her årstid, siger U/18 landstræner Nils Nielsen

Danmark spillede igen i dag U/18 landskamp i Farum Park mod Island, og begge landsholdstrupper har i ugens løb været indkvarteret på hotellet og haft mange træninger på stadion mellem kampen i tirsdags og dagens returmatch, som Island vandt 2-1. DBU har været særdeles tilfreds med faciliteterne i Farum Park: – Det har været dejligt at kunne træne på et stadion og sådan en god bane på den her årstid, siger U/18 landstræner Nils Nielsen – Vi ved jo godt, at rigtig mange bruger stadionbanen til træning, men der er blevet gjort alt for, at vi også har kunnet få plads til et fornuftigt træningsprogram under hele opholdet. Og hele setup omkring afvikling af landskampe er jo perfekt her. – På hotellet har vi fået super forplejning, og det hele har kørt fint, selv om vi også er kommet med sidste øjebliks ønsker til ændringer i programmet. De er hver gang blevet honorret med et smil, så vi har bestemt ikke noget at klare over, lyder det fra Nils Nielsen Det er altså kun på det sportslige plan, at danskerne kunne have ønsket sig lidt bedre resultater. Efter 1-1 i tirsdags kom Danmark også lynhurtigt bagud i andendagsgildet og brændte igen for mange oplagte målchancer. Island kom således også på 2-0, før det kort før slutfløjtet lykkedes Danmark at pynte til 1-2. FC Nordsjællands Emiliano Marcondes spillede hele kampen som anfører, og klubkammeraten Nicklas Mouritsen var også med fra start som venstre back og fik en time på banen. Mikkel Jensen startede denne gang på bænken men blev allerede sendt i kamp ti minutter før pausen.