To spillere med i alle 20 Superligakampe

Kategorier


Kasper Lorentzen er den eneste markspiller, der har været på banen i samtlige 20 Superligakampe i efteråret, og fire gange har han kunnet fejre en scoring. (Foto: Boesenfoto.dk)

To spillere med i alle 20 Superligakampe

27 spillere har været i aktion for FC Nordsjælland i efterårssæsonen i Superligaen. Se den detaljerede statistik ved at KLIKKE HER

Kasper Loentzen er den eneste markspiller, der har været med i samtlige 20 Superligakampe for FCN i efteråret. Det samme har målmand Jesper Hansen, der har stået fuld tid, 1800 minutter, mens Kasper Lorentzen er noteret for 1586 minutters spilletid i sine 20 kampe. Selv om Nicolai Stokholm “kun” var med i 19 af de 20 kampe, havde anføreren dog flere minutter på banen end Kasper Lorentzen, idet Nicolai Stokholm spillede 1598 minutter. Ivan Runje opnåede 1530 minutter og Jores Okore 1497. Ialt var 27 spillere i aktion for FCN i Superligaen, hvor de to unge U/19 spillere, Andreas Maxsø og Pascal Gregor, begge fik superligadebut i den sidste kamp i Parken mod FCK, hvor også jævnaldrende Kristian Lindberg kom på banen til sin tredje Superligakamp. Kun Jesper Hansen var i startopstillingen alle 20 gange, mens Nicolai Stokholm startede inde i 18, Kasper Lorentzen, Ivan Runje og Jores Okore i hver 17 kampe, Adu i 16 mens Patrick Mtiliga, Søren Christensen og Michael Parkhurst alle startede på banen i 15 af kampene. Se den samlede statistik for efteråret i Superligaen. Statistikken vil også fremover ligge fast på fcn.dk under truppen/spillerstatistik.