Hjulmand: Bueno får næring af at lave mål

Kategorier

Hjulmand: Bueno får næring af at lave mål

Brasilianske Ricardo Bueno er Kasper Hjulmands nyeste spiller i truppen, og kvaliteterne som Bueno bringer med glæder Cheftræneren.

– En rigtig angriber, som får næring af at lave mål.  Men han er også god til at falde ned i banen og deltage i spillet, men han finder altså hurtigt frem igen. Og det er super vigtigt at han har det der angriber-gen i sig. Han har gode afslutningsfærdigheder, og er farlig inde i boksen, siger Cheftræneren. Bueno kommer dog også med en intention om at lære udenfor banen også. – Han er en dejlig åben person, som har et glimt i øjet og han vil gerne lære. Han forsøger virkelig at lære os at kende, den måde vi spiller på, hvordan vi er som klub og ikke mindst sproget. Igennem hans personlighed tror jeg han vil vinde mange de næste par uger, fortæller Kasper Hjulmand Og selvom færdighederne lige nu ser gode ud på træningsbanen, så er der ingen tvivl om at det vil tage tid for Bueno at vende sig til det danske klima og måden som FCN spiller på. – Men Ricardo skal også vende sig til os, han er på ganske få dage gået fra 40 grader til minus fem, og det skal han selvfølgelig lige vende sig til, slutter Kasper Hjulmand.