Gundelach og David Jensen glæder sig til U/21-tur

Kategorier

Gundelach og David Jensen glæder sig til U/21-tur

Der var tidelig julegaver til Mark Gundelach og David Jensen, da de kort før jul fik besked om at de var udtaget til den kombineret Ligalandsholdstur og U/21-tur.

Begge spillere har været med omkring U/21-landsholdet før, men ingen af de to havde regnet med at skulle med til Arizona i januar. – Først og fremmest var det en rigtig glædelig nyhed, det har været et mål for mig i lang tid at komme op på U/21-landsholdet. Specielt efter min skade, hvor jeg var ude i ni måneder, er det rigtig dejligt. Det fortæller mig, at jeg er i god form, og det har været med til at motivere mig til at komme tilbage i endnu bedre form efter ferien, fortæller David Jensen. – Jeg blev selvfølgelig glad for det, og jeg var også overrasket. Nu glæder jeg mig bare til at komme afsted og vise mig frem, så de kan se hvad jeg kan, fortæller Mark Gundelach. Begge spillere er et produkt af FC Nordsjællands langsigtet ungdomsarbejde, og mens David Jensen endnu ikke har fået regelmæssig spilletid grundet en stærkt spillende Jesper Hansen, så står det anderledes til for Mark Gundelach der er noteret for 17 kampe i efteråret. – Jeg håber da på at kunne spille mig på holdet her i opstarten, og så vil jeg gøre alt hvad jeg kan for at træne godt og forbedre mig, siger Gundelach. – Forhåbentlig noget mere spilletid, men det handler om at komme så tæt på holdet som muligt. Jeg skal så tæt på Jesper som overhovedet muligt. Jeg skal tage handske op og vise mig frem. Målet er at komme til at spille fast her på Farum Park, når jeg har gjort mig fortjent til det, fortæller David Jensen.