FCN henter landsholdsspiller

Kategorier

FCN henter landsholdsspiller

Den 20-årige forsvarsspiller Francisco Calvo fra Costa Rica starter øjeblikkeligt hos FC Nordsjælland

FC Nordsjælland og Francisco Calvo er blevet enige om en kontrakt, der sikrer FCN 2½ år med den costaricanske landsholdsspiller. Sportsdirektør Jan Laursen er glad for, at det nu er lykkes at hente en forsvarsspiller, der matcher kravene i FCN: – Francisco Calvo er en god teknisk, venstrebenet forsvarsspiller, der trods sin unge alder har en del international erfaring. Han passer rigtig godt til den form for fodbold, vi gerne vil praktisere, og jeg glæder mig til at se, hvordan han udvikler sig. Der er jo tradition for, at costaricanere klarer sig godt i Norden, og Francisco har forudsætningerne for at gøre det samme. Francisco Calvo selv ser frem til at tage hul på sin nye karriere: – FCN er en klub, der gerne vil spille den type fodbold, jeg selv er bedst til. Jeg har hørt meget positivt om klubben og glæder mig til at vise mig frem for både fans og partnerne. Jeg har valgt at melde fra til landsholdets kommende kampe, fordi jeg meget gerne vil godt i gang i FC Nordsjælland og glæder mig rigtig meget til at komme i gang. Du kan høre mere fra Calvo og Sportsdirektøren i indslaget øverst oppe. Facts: Navn              Francisco Calvo Quesada
Født               8. juli 1992
Nationalitet     Costa Rica
FCN trøjenr.    3
Højde            1.80
Klubber          Deportivo Saprissa, San Jacinto Coyotes, Herediano, Pérez Zeledón
Landshold      4 U20, 3 A Sportsdirektør Jan Laursen byder Francisco Calvo velkommen i FC Nordsjælland. (Foto: FCN)