Blue Christmas i Parken!

Kategorier


Glade FCN spillere efter sidste års 3-1 sejr i Parken. (Foto:FCN)

Blue Christmas i Parken!

Når de danske mestre fra FC Nordsjælland søndag aften går efter at hente alle tre point i Parken, bliver det i samme udebane-blåt, som holdet optrådte i for et år siden, da FCK blev slået 3-1 samme sted.

Før kampen inden dét opgør i efteråret 2011 havde de daværende mestre et forspring på 10 point til FCN, men det blev der lavet om på, og med 3-1 sejren hentede FCN 6 point på to kampe. Med en sejr søndag er der kun 6 point til førstepladsen, så opgaven er simpel – og farverne er de samme! Det bliver ikke kun på banen, den lyseblå FCN-farve bliver synlig til årets sidste kamp før julepausen – der kommer også masser af Blue Christmas-stemning på tribunerne: Alle FCN-fans opfordres til at medbringe, hvad de har i FCN-blåt, og til de første 200 FCN-fans vil der være en speciel fan-gave ved indgangen. Vi skal ikke afsløre, præcis hvad gaven indeholder, men der er tale om to fede fan-ting fra den nye udebanekollektion, som rammer FCN Shoppen i december og i starten af det nye år. Kampen spilles kl. 19 og portene åbner kl. 18:00, hvor vi vil være klar med Blue Christmas-gaver til de første 200, der går gennem indgangen til udebaneafsnittet på D-tribunen. Mød op, støt op. Det er nu, mesterskabsjagten for alvor skal sættes i gang!