Travl tid for mange FCN-spillere

Kategorier


Kasper Lorentzen modtager her gratulationer efter en scoring mod Esbjerg, og han har også fået genvalg til Morten Olsens landsholdstrup. (Foto: Boesenfoto.dk)

Travl tid for mange FCN-spillere

Jores Okore, Kasper Lorentzen og Nicolai Stokholm har alle fået valg til landskampen i Tyrkiet i næste uge. Men først skal de i morgen med FCN til Torino

Morten Olsen har i dag offentliggjort sin landsholdstrup til venskabskampen mod Tyrkiet på næste onsdag 14. november kl. 20 i Istanbul, og FCN har tre spillere med på den tur. Det er Jores Okore, Kasper Lorentzen og Nicolai Stokholm. For dem bliver det en ekstra travl tid midt i et i forvejen hektisk program med FC Nordsjælland, hvor der i morgen er afgang til Torino for onsdag aften at spille Champions League kamp mod Juventus. Herefter venter allerede på lørdag en topkamp i Superligaen mod Randers i Farum Park. Mens FC Nordsjællands øvrige spillere herefter kan lade op til endnu et brag i Superligaen allerede fredag 16. november ude mod AGF, skal landsholdsspillerne altså lige en tur til Tyrkiet og spille en kamp mindre end to døgn før kampen i Århus.  Trænerteamet i FC Nordsjælland har i dag udtaget truppen til onsdagens kamp mod Juventus, og FCN tager afsted til Torino med følgende 23 spillere: 1 Jesper Hansen
2 Jores Okore
4 Henrik Kildentoft
5 Anders AC Christiansen
6 Enock Adu
7 Nicolai Stokholm
8 Patrick Mtiliga
10 Mikkel Beckmann
11 Morten Nordstrand
15 Joshua John
16 Thomas Villadsen
17 Søren Christensen
18 Michael Parkhurst
19 Mark Gundelach
20 Kasper Lorentzen
21 Ivan Runje
22 Andreas Laudrup
23 Mario Ticinovic
24 Kamal Issah
25 David Jensen
29 Søren Henriksen
34 Emiliano Marcondes
41 Kristian Lindberg