Søren C.: En af de dårligere kampe

Kategorier


Søren Christensen var meget skuffet efter søndagens nederlag til Esbjerg – foto: Boesenfoto.dk

Søren C.: En af de dårligere kampe

Der var ikke meget positivt at hente fra nederlaget i Esbjerg søndag eftermiddag, og Søren Christensen var da også godt skuffet efter kampen.

– Vi manglede nogle dybe løb og vi manglede noget sammenhæng det var helt tydeligt i dag. De var gode til at forsvare sig, og så kræver det noget mere bevægelse og mere sammenhæng i spillet for at komme igennem. Så lidt mere af det hele. Det var helt klart en af de dårligere kampe vi har spillet, fortalte Søren Christensen efter kampen og kiggede frem imod næste kamp på hjemmebane mod Brøndby. – Vi er skuffet over det vi har leveret og det her skal tages til efterretning og så skal vi rejse os hurtig, og så må det gå ud over Brøndby, sagde ’SC’ som måtte udgå allerede efter ni minutter af kampen. – Jeg har fået en lille forstrækning i baglåret, og det er super ærgerligt. Jeg er skuffet og træt af det hele lige nu, og så må vi se i morgen hvordan det ser ud. Og så skal vi ellers bare se at komme videre, slutter Søren Christensen.