Lorentzen: Kan vi spille allerede i morgen?

Kategorier

Lorentzen: Kan vi spille allerede i morgen?

Efter nederlaget mod Esbjerg var der dagen derpå mest lyst til hurtigst muligt at snørre støvlerne igen og komme på banen for at revanchere nederlaget.

– En fuldstændig offday, og det er ikke for at tage noget fra Esbjerg, men vi skal kigge på os selv, og når vi gør det, så er vi overhovedet ikke tilfredse. Vi skal lære af det og så skal vi rejse os så hurtigt som muligt. Det ville være rart hvis vi kunne spille allerede i morgen, for vi vil bare gerne revanchere den dårlige præstation. Men det bliver så først på søndag mod Brøndby, men så skal den også have fuld skrue, siger Lorentzen. Det er kl.19.00 i Farum Park at de danske mestre tager i mod Brøndby. Du kan læse meget mere om billetsalget til den kamp her.